Servicekonsulenter Sjælland, Nordjylland og Sydjylland-Fyn

Til etablering og ombygning af vores kunders butikssortimenter og -udstillinger søger vi nu tre nye kolleger til disse distrikter;

  • Sjælland
  • Nordjylland
  • Sydjylland og Fyn

Om jobbet:

De primære arbejdsopgaver er opbygning og ombygning af inventar, varespejle og udstillinger i byggemarkeder og supermarkeder. Dertil kommer merchandising opgaver såsom varebestilling, vareopsætning, trimning og dialog med butikkerne.

Alle opgaver udføres i tæt samarbejde med vores kontor og med vores kunder.

Vi tilbyder ansættelse i en dynamisk virksomhed med en uformel tone, og store muligheder for udvikling. Vi har det sjovt sammen, og gør os umage hver dag for at løse de opgaver, som vores kunder stiller os, både hurtigt og effektivt. Vi sørger for, at du får både den nødvendige udrustning og oplæring til de opgaver du skal udføre.

Der er tale om fuldtidsansættelse, og opgaverne ligger som udgangspunkt på hverdage. Overarbejde må påregnes i travle perioder.

Der hører en gulpladebil samt telefon og computer mm. til stillingen.

Om dig:

Som person er du struktureret, løsningsorienteret og mødestabil. Du kan planlægge din arbejdsdag, og få tingene gjort, også i en travl hverdag, hvor ændringer kan ske med kort varsel.

Har du erfaring fra butik, håndværk eller merchandising er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtige for os er at du er serviceminded, og at du kan lide at holde et højt niveau – og ikke mindst at du kan skabe og vedligeholde gode relationer til både butikspersonalet og de leverandører vi arbejder for.

Du skal have kørekort til personbil og kunne fremvise en straffeattest. Du behersker dansk i skrift og tale, og er vant til at bruge smartphone og computer.

Vi forestiller os, at du bor centralt i et af de nævnte distrikter. Optimal bopæl vil være nær hhv. Roskilde, Aalborg og Kolding, men vi hører også meget gerne fra dig, selvom du bor uden for disse byer.

Hvad nu:

Er jobbet noget for dig så lad os modtage din ansøgning samt CV og gerne et vellignende foto til job@retailsupport.dk, med teksten ”Servicekonsulent” samt distriktsnavn i emnefeltet.

Samtaler afholdes løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Søren Rohde på 21 14 00 21. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os:

Retail Support er en del af en nordisk gruppe, med afdelinger i Sverige og Norge, samt på Island. Vi har pt. ca. 30 fuldtidsmedarbejdere i Danmark, og langvarige relationer med vores kunder som tæller kendte brands som Philips, Bosch, Fischer og mange andre. Vi har en uformel omgangstone, og lægger vægt på at være mere end bare en underleverandør til vores kunder. Vi udvikler og sammen med kunderne, og dækker deres samlede behov for en fleksibel og dynamisk samarbejdspartner indenfor salg, service, butiksetablering, montage og produktdemonstrationer. Vi er etableret i 2013 og vores kontor ligger i Skovby lidt uden for Aarhus, tæt på mange af byggemarkedskædernes hovedkontorer. Sammen med kontoret ligger også vores lager, og Retail Studio hvor der er opstillet butiksinventar til prøveopbygninger i fuld skala. Læs mere om os på www.retailsupport.dk.