Projektkonsulent Midt- og Nordjylland

Til etablering og servicering af byggemarkeder og nonfood butikker søger vi nu en Projektkonsulent til Midt- og Nordjylland.

Om jobbet:

Dine arbejdsopgaver vil primært være etablerings- og montageopgaver i byggemarkeder og nonfood butikker på vegne af vore kunder, herunder opstilling af inventar og skilte, opbygning af varespejl, montering af lampeudstillinger og lignende. Hertil kommer servicering af butikker, med vareopsætning, trimning, varebestilling og reklamationshåndtering.

Distriktet er primært Midt- og Nordjylland, men opgaver i resten af Jylland samt evt. øvrige Danmark vil forekomme.

Arbejdsopgaverne er godt beskrevet, og udføres på baggrund af den besøgs- og vagtplan som er udarbejdet fra kollegerne på vores kontor. Rapportering af udført arbejde sker i vores egen app, hvor der uploades billeder fra både før og efter opgaven.

Der er tale om fuldtidsansættelse, og opgaverne ligger som udgangspunkt på hverdage. Overarbejde må påregnes i travle perioder.

Der hører en gulpladebil samt telefon og computer mm. til stillingen.

Om dig:

Som person er du struktureret, løsningsorienteret og mødestabil. Du kan planlægge din arbejdsdag, og få tingene gjort, også i en travl hverdag, hvor ændringer kan ske med kort varsel.

Har du erfaring fra butik eller merchandising er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtige for os er at du er serviceminded, og at du kan lide at holde et højt niveau – og ikke mindst at du kan skabe og vedligeholde gode relationer til både butikspersonalet og de leverandører vi arbejder for.

Du skal have kørekort til personbil og kunne fremvise en straffeattest. Du behersker dansk i skrift og tale, og er vant til at bruge smartphone og computer.

Vi forestiller os, at du er bosat centralt i distriktet. Optimal placering er i området Århus eller Randers, men vi hører også gerne fra kandidater uden for dette område, dog ikke nordligere end Aalborg.

Hvad nu:

Er jobbet noget for dig så lad os modtage din ansøgning samt CV og gerne et vellignende foto til job@retailsupport.dk, med teksten ”Projektkonsulent Midt- og Nordjylland” i emnefeltet. Samtaler afholdes løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Søren Rohde på 21 14 00 21. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os:

Retail Support er en del af en nordisk gruppe, med afdelinger i Sverige og Norge, samt på Island. Vi har pt. ca. 30 fuldtidsmedarbejdere i Danmark, og langvarige relationer med vores kunder som tæller kendte brands som Philips, Bosch, Fischer og mange andre. Vi har en uformel omgangstone, og lægger vægt på at være mere end bare en underleverandør til vores kunder. Vi udvikler og sammen med kunderne, og dækker deres samlede behov for en fleksibel og dynamisk samarbejdspartner indenfor salg, service, butiksetablering, montage og produktdemonstrationer. Vi er etableret i 2013 og vores kontor ligger i Skovby lidt uden for Aarhus, tæt på mange af byggemarkedskædernes hovedkontorer. Sammen med kontoret ligger også vores lager, og Retail Studio hvor der er opstillet butiksinventar til prøveopbygninger i fuld skala. Læs mere om os på www.retailsupport.dk.