Merchandiser til Nordjylland

Til etablering, ombygning og servicering af butikker søger vi en dygtig merchandiser/montør til distrikt Nordjylland.

De primære arbejdsopgaver er opsætning og montering af butiksinventar og udstillinger samt opbygning af space, opsætning af prismærker, skilte mm. Foruden dette vil der være tale om forskellige merchandising opgaver, herunder vareopsætning, trimning, disponering osv., samt opbygning og vedligeholdelse af kampagneplaceringer.

Vi forventer, at du har erfaring med merchandising og/eller montageopgaver, og at du kan arbejde kreativt og selvstændigt.

Som person er du imødekommende, kreativ, robust og løsningsorienteret. Du har både hovedet og hænderne skruet godt på, og er vant til at udføre fysisk arbejde og få tingene gjort.

Du tilbydes ansættelse i en virksomhed med et højt tempo, dygtige kolleger og en uformel omgangstone. Vi stiller gulpladebil samt nødvendigt værktøj til rådighed, og sørger naturligvis for den nødvendige introduktion og oplæring.

Der er tale om fuldtidsansættelse, og opgaverne ligger som udgangspunkt på hverdage. Overarbejde må påregnes i travle perioder. Vi forestiller os, at du er bosiddende centralt i distriktet, gerne nær E45.

Tiltrædelse: snarest.

Ansøgning med CV og foto sendes til job@retailsupport.dk, mærket “Merchandiser Nordjylland”. Samtaler afholdes løbende.

Har du behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til adm. direktør Søren Rohde på 21 14 00 21. Læs mere om Retail Support på vores hjemmeside www.retailsupport.dk