Merchandiser Sjælland

Vi har travlt, og styrker nu vores hold på Sjælland yderligere.

Har du baggrund fra byggemarked eller nonfood, eller erfaring med salg og merchandising vil vi meget gerne høre fra dig.

Arbejdsopgaverne omfatter etablering og servicering af byggemarkeder og håndværkerbutikker, forskellige montageopgaver samt deltagelse i promotion events og håndværkermesser. Dertil kan komme lettere salgsopgaver.

Vi arbejder målrettet med leverandører til DIY (gør-det-selv), håndværkerbutikker og andre non-food butikker. Blandt vores kunder findes førende leverandører som Bosch, Philips, Henkel og Tesa m.fl., og vi varetager leverandørernes samlede behov, fra vareopsætning og etablering af udstillinger til produktdemonstrationer og håndtering af kundereklamationer.

Som person er du udadvendt, imødekommende og kreativ, men også robust og løsningsorienteret. Du har hænderne skruet godt på, og er måske gør-det-selv´er, montør eller håndværker, og vant til at bruge værktøj og udføre fysisk arbejde. Du er naturligvis præsentabel og mødestabil.

Vi tilbyder ansættelse i en succesfuld vækstvirksomhed, hvor vi lægger stor vægt på nære relationer til både leverandørerne og de butikker vi besøger. Vi har generelt en meget lav udskiftning blandt vores personale, og ansættelse sker derfor med henblik på et langvarigt ansættelsesforhold. Du vil få et nært samarbejde med dine 6 kolleger på Sjælland, og naturligvis med kolleger i resten af landet.

Der er tale om fuldtidsansættelse, og opgaverne ligger som udgangspunkt på hverdage. Kørsel sker i firmabil på gule plader, med det nødvendige værktøj til de opgaver du skal udføre. Vi forestiller os, at du er bosiddende centralt i distriktet, gerne nær Storkøbenhavn.

Du skal kunne fremvise en straffeattest og gyldigt kørekort.

Tiltrædelse: snarest. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgning med CV og foto sendes til job@retailsupport.dk, mærket “Servicekonsulent Sjælland”. Samtaler afholdes løbende.

Har du behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til adm. direktør Søren Rohde på 71 21 00 21. Læs mere om Retail Support på vores hjemmeside www.retailsupport.dk.